Fiberline Composites

Produkte

Das Unternehmen

 

Uddannelse på Fiberline

Hvert år er der en planlagt udviklingsdialog mellem medarbejder og den nærmeste leder. Samtalen har fokus på medarbejderens faglige og personlige udvikling i forhold til afdelingens og virksomhedens fastsatte mål.
Dialogen sætter fokus på medarbejderens fremtidige arbejdsopgaver og behov for udvikling, og der laves en individuel udviklingsplan på baggrund af samtalen.

Både leder og medarbejder har ansvar for den faglige og personlige udvikling, og derfor skal begge parter forberede sig til samtalen og sørge for, at der bliver lavet en opfølgning.

På Fiberline uddanner vi selv vores medarbejdere. Det sker i vores eget undervisningslokale og konferencerum. Vi har et korps af erfarne og dygtige medarbejdere, der afholder interne kurser inden for deres fagområde. Fokus i undervisningen er udvikling af konkrete værktøjer, som medarbejderne kan bruge med det samme, og uddannelsen skal sikre, at medarbejdernes uddannelsesmæssige niveau er helt i top. 

Med Fiberline Academy skaber vi netværk og gode relationer på tværs af virksomhedens afdelinger. Alle medarbejdere er forpligtet til at vidensdele og udveksle tanker, ideer og erfaringer med kollegaerne. Det sikrer vi blandt andet ved løbende at informere på vores Intranet og ved at have en åben dialog kollegaer imellem.

Al efteruddannelse foregår i samarbejde med godkendte uddannelsesinstitutioner, og efteruddannelse aftales mellem leder og medarbejder ved den årlige medarbejderdialog.

Desuden tilbyder Fiberline en række elevuddannelser indenfor plastmager, CNC-tekniker, industrioperatør og som kontorelev.