På Fiberline er vi 150 medarbejdere, og vi bliver hele tiden flere. I produktionen beskæftiger vi ca. 90 medarbejdere, og i administrationen er der 60 medarbejdere. Vi har en produktion, der kører 24 timer i døgnet alle hverdage, og derfor har vi tre skift og arbejder på henholdsvis dag, aften og nat. I administrationen er vores kontortid 08:00 til 16:30.
Vi har en flad struktur og et tæt samarbejde på alle niveauer i virksomheden. Mellem vores produktion og administration har vi valgt en skillevæg af glas for at styrke den visuelle kontakt mellem produktion og administration og dermed fremme integrationen mellem de forskellige afdelinger.